Ansvarlig for Persondatabeskyttelse (DPO):
Virginie Drovin-Herouard
Responsable Informatique et Libertés – Gestion de crise – Plan de continuité entreprise
Data Protection Officer – Crisis Management.
CNP Assurances
4 promenade Cœur de Ville – 92130 Issy-les-Moulineaux
Email: dpog@cnp.fr

CNP Assurances Danmark

Regler for beskyttelse og anvendelse af Dine data

De data CNP Assurances Danmark behandler er: Navn og CPR-nummer af hensyn til at kunne overholde lovgivningsmæssige forpligtelser i forhold til indberetning til Skatteforvaltningen, informationsforpligtelser, Skifteretten og dokumentation efter regler om hvidvask og lignende.
CNP Assurances Danmark er som livsforsikringsselskab underlagt lov om finansiel virksomhed og reglerne om databeskyttelse i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. I relation til din pensionsordning behandler vi persondata om vores kunder og andre personer, der er relateret til pensionsordningen. Vi opbevarer Dine personoplysninger i overensstemmelse med den til enhver tid gældende forældelseslov. Det betyder, at vi sletter Dine personoplysninger, senest ti år efter at dit kundeforhold med CNP Assurances Danmark er ophørt.
Vi opbevarer Dine data i den mellemliggende periode for at kunne overholde lovgivningsmæssige forpligtelser i forhold til indberetning til Skatteforvaltningen, informationsforpligtelser, Skifteretten, dokumentation efter regler om hvidvask og lignende.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om Dig. Dem kan Du læse om herunder.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Dine rettigheder vedrørende dine oplysninger
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som CNP Assurances Danmark behandler om Dig. Skulle nogle af disse oplysninger være urigtige har Du ret til at få urigtige oplysninger om Dig selv rettet.
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores lovlige behandling af Dine personoplysninger.
CNP Assurances Danmark benytter ikke Dine oplysninger til direkte markedsføring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som Du finder på hjemmesiden ”datatilsynet.dk”.

Hvis Du ikke er tilfreds med behandlingen af Dine oplysninger
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis Du er utilfreds med den måde, vi behandler Dine personoplysninger på.
Du bør dog altid først eller sideløbende med anden klageaktivitet kontakte CNP Assurances Danmark, hvis du mener, at vi har behandlet Dine personoplysninger i strid med de persondataretlige regler. På den måde kan Du få vores forklaring af sagen. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på datatilsynet.dk